Evaluering og opfølgning

Evaluering og opfølgning

På Albertslund Lille Skole arbejder vi målrettet med evaluering, vurdering og afgangsprøver for at sikre, at undervisningen både lever op til lovkravene og til skolens værdigrundlag. Evaluering og prøver bruges ikke kun som kontrol, men som en måde at styrke læringen, udviklingen og bevidstheden hos både elever og lærere.

Evaluering

Formålet er at klarlægge i hvilken udstrækning, eleverne tilegner sig undervisningens mål og skolens formål på specifikke områder. Evalueringen er dels et internt redskab til lærerne, så de kan justere undervisningen og evt. støtte til enkelte elever, og dels et redskab til elevernes læring om deres egen læring, så de lærer at vurdere sig selv ud fra eksterne mål, det oplevede niveau og egne mål og forudsætninger og derfra lærer at justere deres indsats og læringsstrategier.

Evalueringen har et bredere sigte end blot kontrol af målopfyldelse. Den viser, hvad der lykkedes godt eller mindre godt, og den giver ideer til nye handlinger og nye mål.

Løbende evaluering

Evaluering foregår løbende i den daglige undervisning som forskellige former for tilbagemeldinger på opgaver og forløb. Evaluering på klasseplan meddeles jævnligt forældrene skriftligt via ugebreve på Intra, på de to årlige forældremøder og individuelt på skole-hjemsamtaler/fagcaféer to gange årligt. I særlige tilfælde kan der for en periode være en tættere orientering og dialog.

En gang om året kommer skolens eksterne tilsynsførende og vurderer i hvilken udstrækning undervisningen står mål med folkeskolens. Den udarbejdede tilsynsrapport lægges på hjemmesiden.

Skolen foretager desuden en årlig evaluering af skolens samlede undervisning, som fremlægges i forbindelse med den årlige generalforsamling. Dertil indeholder skolelederens beretning også evaluering af skolens samlede undervisning og indsatsområder for det kommende år.

Mindst hvert tredje år udarbejdes en undervisningsmiljørapport.

Evaluerings-, vurderings- og prøveformer

Evaluering og vurdering foregår på mange måder – fra det daglige og uformelle til det strukturerede og systematiske samt de centralt formaliserede prøver. Evalueringen indgår som et led i undervisningen, den afspejler denne og er ikke et mål i sig selv. Eksempler er:

  • Fremlæggelser, udstillinger og forestillinger
  • Lærerens rettelser og respons
  • Elevsamtaler, samtaleark, skole-hjemsamtaler, fagcafé
  • Alderssvarende standardtest (læse, stave, regne) forår og efterår af alle elever
  • Karakterer i 8. og 9. klasse efter 7-trinsskalaen
  • Afgangsprøver

Når en elev har afleveret et større, selvstændigt – oftest skriftligt – produkt, evaluerer læreren det grundigt skriftligt eller mundtligt, evt. i samarbejde med eleven. Denne evaluering indeholder:

  • Hvad har eleven gjort godt?
  • Hvad kan optimere en lignende opgave/hvordan opnås et bedre produkt fremover?
  • Hvad er begrundelsen for lærerens vurdering?
  • Hvilken indsats er der lagt i opgaven?

Karakterer i 8. og 9. klasse

Med karaktergivningen efter 7-trinsskalaen skal eleverne lære at forholde sig kritisk til denne og andre former samt forberede sig på den vurderingskultur, der er udbredt i uddannelsessystemet.

  • Eleverne lærer at forstå forskelle i karaktergivningen: bedømmelse efter en standard, bedømmelse af indsats i forhold til tidligere præstationer – og ikke i forhold til kammerater.
  • Lærerne skal fastholde elevernes fokus på læring og udvikling, ikke på selve karakteren.
  • Karakterer gives i udvalgte afleveringsopgaver og prøvelignende opgaver, så eleverne får en realistisk fornemmelse af deres niveau inden afgangsprøverne.
  • Vurderingskriterier tydeliggøres før og efter, og karakteren følges altid af en uddybende skriftlig kommentar.
  • Der gives årskarakterer i 8. og 9. klasse.
  • Alle 9. klasses elever får standpunktskarakterer i februar og ved fagenes afslutning inden afgangsprøverne.
  • Ved særlige forhold kan en elev i samråd med forældre og skolen fritages for at modtage karakterer generelt.