PROJEKTORIENTERET LILLESKOLE SØGER LÆRER TIL 3. KLASSE

Bliv en del af holdet!

På Albertslund Lille Skole er vi fælles om at lave den bedste skole. Vi nyder vores frihed som fri grundskole og vægter tværfaglig projektundervisning, fællesskab, samarbejde, kreativitet samt bred og dyb faglighed. Vi er også en lille skole med ca. 226 elever i et spor fra 0.-9. klasse og i alt 25 medarbejdere. Vi spiller hinanden gode og har kort fra tanke til handling.

Som lærer på mellemtrinnet bliver du en del af et tæt fagligt fællesskab med dygtige og ambitiøse kolleger. I arbejder tæt sammen om at planlægge spændende læringsforløb, og samarbejder tæt som professionelt læringsfællesskab for at sikre en tryg og udviklende skoledag for vores elever.


På ALS bliver du en vigtig brik i vores ambition om at udvikle skolens læringsprofil, der er inspireret af Projektbaseret Læring (PBL). Målet er herigennem at styrke elevernes engagement og deltagelse i undervisningen gennem aktive og virkelighedsnære læringsforløb.

Vi leder efter dig, som drømmer om at blive en del af en skole i udvikling, og som kan se sig selv udfolde sin lærergerning i et lille, stærkt, samarbejdende og forpligtende fællesskab, hvor der er højt til loftet og hvor vi sammen står på tæer for at skabe de bedste muligheder for vores elever.

Vi søger;

En erfaren lærer til at varetage dansk, engelsk, idræt og projekttimer på mellemtrinnet.

Hvem er du?

  • Du er læreruddannet med linjefag og/eller undervisningserfaring i de nævnte fag, eller er klar til at tage linjefag eller anden opkvalificering.
  • Du kan praktisere en tydelig klasserumsledelse, og har en anerkendende tilgang til alle børn.
  • Du trives med at være klasselærer på en skole med tæt forældresamarbejde.
  • Du er indstillet på at hovedparten af dine timer lige nu ligger i egen klasse.
  • Du er bredt didaktisk orienteret og kan bruge din faglighed kreativt og din kreativitet fagligt.
  • Du er en engageret og hjælpsom teamkollega, der gerne deler ud af dine erfaringer og observationer og er optaget af at udvikle dig sammen med dine kolleger.
  • Du er en nysgerrig sjæl, der trives med at reflektere over praksis og som ikke er bange for at afprøve nyt.
  • Og så er du naturligvis en kollega og medarbejder, vi kan regne med!

Hvem er vi?

  • Vi har god stemning, arbejdsglæde og en saglig, åben, munter og omsorgsfuld tone.
  • Vi er optaget af at diskutere pædagogik, lave fed undervisning og styrke fællesskab og trivsel.
  • Vi er en veldrevet og velorganiseret skole, hvor der er styr på tingene (og ellers får vi det).
  • Vi har fælles retning og rammer – og stor frihed til at forme og fylde ud sammen med kollegerne.
  • Vi har tydelig, nærværende og støttende ledelse.
  • Vi har engagerede forældre, der har valgt os til.
  • Vi har helt almindelige skønne og bøvlede børn, som rigtig gerne vil det meste af tiden.
  • Vi er smukt beliggende i naturskønne omgivelser og dog tæt på motorveje og supercykelsti.
  • Vi har cocktails, Kahoot, karaoke og kager som kærkomment krydderi.
  • Vi tilbyder fuldtid og fast ansættelse fra 1. januar/1. februar 2026.
  • Vi ansætter efter overenskomst mellem Frie Skolers Lærere og Finansministeriet/Medst.

Kan du se dig selv hos os?

Læs mere om os på vores hjemmeside: Albertslund lilleskole - Vi former livsduelige mennesker

Send din motiverede ansøgning via linket i stillingsopslaget på Jobindex, med referencer, eksamenspapirer og CV, senest 5/12 2025. Samtaler afholdes i uge 50 (eftermiddag/aften).


Vi ser meget gerne at du kommer forbi og besøger os (efter aftale). Du er også velkommen til at kontakte os for spørgsmål.

Albertslund Lille Skole

Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund
Tlf.: 43 45 12 30
E-mail: info@albertslundlilleskole.dk
Skoleleder, Thomas Holberg Wied