Albertslund Lille Skole - hvor der er rart at være er det let at lære
Albertslund Lille Skole - hvor der er rart at være er det let at lære
 
Alle klasser har en ugentlig projektdag, som dækker alle orienteringsfag. Det er også her der arbejdes på tværs af klasserne og de faglige færdigheder bliver brugt i en større sammenhæng.
Print denne side Kontakt os Føj siden til dine foretrukne / bogmærker Download vores brochure i pdf-format Indholdsfortegnelse - sideoversigt Søg i alle vores sider Log ind
Spændende dagligdag
Skoledagen
SFO "Klubben"
Tag med på rundtur
Stolte traditioner
Trygge omgivelser
Kompetent undervisning
Solidt fundament
Engagerede forældre
Attraktiv arbejdsplads
Tæt dialog
Hvem bestemmer hvad


Albertslund Lille Skole
Herstedøster Skolevej 28
2620 Albertslund
Telefon 43 45 12 30/43 45 12 17
info@albertslundlilleskole.dk















Albertslund Lille Skole er smukt beliggende i Herstedøster landsby lige ud til Vestskoven med dens dyr, bjerg og søer.

Omgivelser, der naturligvis anvendes i skolens undervisning og dagligdag, og som skolens elever oplever på cyklestierne

fra deres hjem i fx Glostrup eller Albertslund og lige til skolens dør. Man kan dog let komme til skolen med bus til landsbyen

og i bil ad fx motor-/ringvej. 


Da vi har problemer med vores hovednummer, bedes I bruge tlf.nr. 43 45 12 17 eller sende os en mail.


Vær med fra start - nu med overbygning!

Vi har enkelte ledige pladser i 4. og 5. klasse (piger), 8. (drenge) og 9. (piger) og flere i 7. klasse. Ring og hør nærmere.

Bestyrelsen besluttede d. 29. november 2006 at etablere overbygning fra og med daværende 5. klasse. Nuværende 9. klasse insisterede så i hærdigt og seriøst på at fortsætte, at de har fået overbevist såvel forældre, ledelse og bestyrelse om at det er en god idé. Overbygningen er fuldt udbygget i dette skoleår. Vi kan netop i disse dage glæde os over at kunne se at de kommer godt herfra.

Beslutningen er begrundet i et ønske om at "høste frugterne" af det pædagogiske arbejde og undervisningen på ægte lilleskolemanér. I disse tider, hvor skolepolitikken byder på stigende kontrol, centralisering, tests og indsnævring af fagligheden og kompetenceudviklingen, samtidig med at fremtiden fordrer at danske børn ikke bare besidder viden og færdigheder, men også har innovative og kulturelle kompetencer til at begå sig i en globaliseret verden - har den originale lilleskolepædagogik fået fornyet berettigelse som et tiltrængt og nødvendigt alternativ.

Beslutningen giver endvidere ressourcegrundlaget; lokaler, materialer og uddannelse, til at skolen fortsat kan udvikle sig i front.

En skole for fremtiden

Nedenstående stikord giver et indtryk af hvad overbygningen byder på:
Ét spor, men flere kammerater.
6. og 7. arbejder mest med dem selv, udvikler ansvarlighed og selvstændighed, mens 8. og 9. vender blikket udad mod verden.
Tysk og fysik fra 6. klasse.
Lejrskoleprogram med friluftsliv og sprogrejser, hvor de lærer andre kulturer at kende.
Projektorienterede arbejdsformer; hvor eleverne lærer at arbejde sammen - "teamworke", anvende deres viden og færdigheder i sammenhæng og formulere og nå/løse mål og problemstillinger.
Eksaminer og egne evalueringsformer.
Lektiecafé - ikke specialundervisning (- tidlig indsats i indskoling)

Forældre og børn vil i tilblivelsen få stor mulighed for at være med til udviklingen af den allerbedste overbygning.

For en kort introduktion til skolen - læs videre...

 
Lille udenpå – stor indeni

.. sådan er Albertslund Lille Skole - den eneste lilleskole på Københavns vestegn. Her er både børn, forældre og lærere glade. Her kender vi allesammen hinanden og hjælper hinanden med at trives og lære. Hvis du ikke allerede kender os, kan du læse om vores dejlige skole, vidunderlige omgivelser, dygtige lærere og meget mere. Eller bare følge lidt med i vores skoleliv. Hvis du får lyst, må du endelig komme og besøge os - så bliver du helt sikkert også lidt større indeni.


Vestegnens eneste lilleskole - den korte version


Skolen blev oprettet under friskoleloven af en gruppe forældre i 1967, som en reformpædagogisk, forældrestyret og tryg holdningsskole baseret på et humanistisk og demokratisk grundsyn. Dialogen, det forpligtende fællesskab, nærværet og skoleglæden udgør med undervisningens høje faglighed og kreativitet et vedvarende og udviklingsorienteret alternativ til andre skoleformer.

Skolen har ét spor fra 0. – 9. klasse med ca. 20-24 elever i hver klasse opdelt i 3 teams. Alle kender alle, og børnene lærer at anerkende andres menneskelighed, stå ved sig selv og være ordentlige ved hinanden og vores ting – godt hjulpet på vej af forældrenes engagement i skolens dagligdag; det praktiske arbejde, organisationen og den pædagogiske retning. 


 

Hvor der er rart at være er det let at lære

Lilleskolens pædagogik baseres på, at mennesker lærer bedst, når de trives, anerkendes, er betydningssøgende og aktive i læringen. Vi er ikke ens, men jo flere kompetencer, færdigheder og kundskaber vi tilegner os, des bedre rustes vi til livet som samfundsborgere og mennesker. Derfor prioriterer vi at alle elever hvert år undervises i lejrskole-, teater- og projektorienterede forløb, så de lærer kreativ problemløsning, samarbejde, differentierede arbejdsformer, sammenhæng mellem færdigheder og funktion, teori og praksis, proces og produkt – og at lære.

Vort læringssyn kommer blandt andre fra Dewey - kendt som "learning by doing" og genfindes også i teorien om Mangesidig Intelligens (Howard Gardner). Efterår og forår tester vi alle vore elever i de basale færdigheder; læse, skrive, stave, regne, så vi sikrer et højt niveau efter landsstandard og kan målrette undervisningen med fx ekstra læsekurser. Førende eksperter og politikere fremfører at Danmark - i den globale uddannelseskonkurrence - bør satse på netop de kompetencer, som vores elever udvikler allerede fra skolestart; innovation, projektarbejde, teamwork, fleksible arbejdsformer, grundlæggende færdigheder og almen viden.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale og har vi ledige pladser kan aftales individuel rundvisning. Hvert år ultimo september/primo oktober afholder vi informations- og indskrivningsmøde.

Skoleleder Trine Nielsen
Albertslund Lille Skole
Herstedøster skolevej 28
2620 Albertslund
TLF: 43 45 12 30
Mail: info@albertslundlilleskole.dk
Web: www.albertslundlilleskole.dk
Det sker i september:
onsdag den 1. september 2010
torsdag den 2. september 2010
tirsdag den 7. september 2010
onsdag den 8. september 2010
torsdag den 9. september 2010
fredag den 10. september 2010
lørdag den 11. september 2010
søndag den 12. september 2010
mandag den 13. september 2010
tirsdag den 14. september 2010
onsdag den 15. september 2010
torsdag den 16. september 2010
fredag den 17. september 2010
lørdag den 25. september 2010
A1
mandag den 27. september 2010
tirsdag den 28. september 2010
onsdag den 29. september 2010
torsdag den 30. september 2010

Udskriv kalenderen
Se som kalender

Aktiviteter?
Check kalenderen

Albertslund Lille Skole . Herstedøster Skolevej 28 . 2620 Albertslund . Tlf. 43 45 12 30 . E-mail info@albertslundlilleskole.dk